DOWN SOUTH FESTIVAL
LINE-UP 2025
MELAN TROPIC
WEAL
SNAKEBITE
THE GRAND
TUMULT
NARCOSIS
DJ AUSSIE
OM DOWN SOUTH FESTIVAL 2025
ALT DU SKAL VIDE OM
DOWN SOUTH FESTIVAL
Down South er hygge, musik og alt det andet gode der følger med.
Den 22. og 23. august 2025 åbner vi endnu en gang portene til Down South Festival i Hjartbro – et sted, hvor hygge, musik og fællesskab går hånd i hånd. Down South er ikke for de sarte eller dem, der kun vil stå passivt i baggrunden. Her er du ikke bare tilskuer, du er medspiller. Festivalen er lille, intim og uden den typiske festival-stress – men du har også et ansvar. Det er op til os alle at få festen til at køre, og det er præcis det, der gør Down South så unik.
Glem de store, kommercielle festivaler, hvor alt handler om profit. Down South er skabt for musikelskere, der vil mærke pulsen af livemusik, fra coverbands der giver den gas, til originale kunstnere der tør eksperimentere. Og når spontaniteten rammer, kan alt ske. Der er plads til det sjove, det skæve og det uforudsigelige, så vær klar på en weekend fyldt med rå rocktoner, fest og farver. Genremæssigt spænder vi bredt – rock er udgangspunktet, men vi tør også lege med grænserne.
Og ja, festivalen kører ikke på økonomisk overflod. Det lille overskud fra 2023 er brugt til at skabe næste års fest, og overskuddet fra 2025? Det går lige tilbage i puljen, så vi kan skabe endnu en vild Down South i 2027.
Vi er allerede i gang med at booke bands, og som altid lover vi noget for enhver smag – men du er lige så vigtig som musikken. Uden dig, ingen Down South. Så er du klar til halløj i Hjartbro igen?
Få dig meldt til i en fart, det koster sølle 300 kr. for hele festivalen, så det kan næsten ikke være økonomien der spænder ben.
PRAKTISK INFORMATION
CAMPING:
Campingpladsen ligger 10 meter fra musikpladsen, hvor der er fri camping for alle! Camping åbner kl. 20 torsdag aften, og pladsen åbner fredag kl. 15.
Medbring selv telt, campingstol og hvad du ellers vil har brug for.
MAD:
Sørger du selv for, service ligeså, hvis du ikke har engangsservice, kan du låne lidt vand og sæbe til din opvask.
Vi stiller gasgrill og en paninigrill (god til toast) til rådighed. Du er også velkommen til at medbringe eget trangia set.
Vi har 3 køleskabe til rådighed, som vi kan deles om.
DRIKKE:
Baren The Bar'n kommer til at sælge fadøl, rosé og diverse shots. Det er tilladt at medbringe egne drikkevarer, men når du støtter baren, støtter du festivalen og dermed også vores fantastiske artister. Ingen artister = pænt kedelig festival... Så, you know, køb i baren.
Der vil altid være gratis kaffe på kanden, hvis ikke, så sæt bare en kande over.
Udover det, er du velkommen til at medbringe alle de alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer du ønsker, men støt gerne baren så vi kan afholde Down South igen i 2027.
SHOPPING MULIGHEDER:
2,4 km væk ligger Min Købmand i Bevtoft, hvor du kan forsyne dig i løbet af weekenden hvis du skulle have glemt noget.
TOILETTER:
Vi har 2 toiletter til rådighed, så undgå venligst at gå i bad hvis du kan, så der ikke bliver for lang kø. Ved høj temperatur kan haveslangen evt. findes frem.
OPHOLDSOMRÅDER:
Vi vil så vidt muligt forsøge at skabe en lounge med siddepladser inde på musikpladsen (Laden), men da budgettet til siddemøbler ikke er så stort, er det en god ide at medbringe en campingstol.
FRIVILLIGT ARBEJDE:
Da dette er en privat festival, forventer vi, at alle hjælper hinanden med at rydde op løbende og give hånd med hvis der skulle være behov for det.
På forhånd mange tak for at I alle hjælper til.
Kender du nogen, der også gerne vil med?
Så er de helt klart velkomne! Ræk ud til Thomas, Andreas, Charlotte eller Kristina, så tjekker vi lige hvor mange tilmeldte der er. Vi har en kapacitet til 100-ish personer.
Har du spørgsmål kan du sende en besked eller ringe til Thomas på: 26708233
KØB DIN BILLET NU - KUN 84 TILBAGE
Print for og bag. Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Print for og bag. Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Print for og bag.
Tryk på billedet for at se og bestille.
Størrelse: S-M-L-XL-XXL-XXXL
Hjartbro Byvej 20
6541 Hjartbro
Værkfører Thomas
2670 8233